Antal byer og bygder i grønland

Tidlige Forhistoriske Kulturer[ redigér rediger kildetekst ] I forhistorisk tid var Grønland et område, der var beboet af en række forskellige forhistoriske inuitkulturer [20]. De tidligste inuitstammer, ofte omtalt som "palæoeskimoer", har deres rødder i Asien. Disse stammer vandrede over Beringstrædet til Alaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvor de sandsynligvis etablerede sig omkring år f.Kr.

En af de tidligste kendte kulturer i Grønland er Independence I-kulturen. Der er en vis debat om præcis tidspunkt for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset. Dorset-kulturen var præget af en befolkning, der primært ernærede sig af landpattedyr som rener og moskusokser. Det var skandinaver, også kendt som nordboerne, der for en periode levede i det sydlige Grønland under en periode med midlertidig varme.

Det var disse nordboere, der gav øen dens navn, Grønland, da området på det tidspunkt var dækket af skovområder, og der dyrkedes afgrøder. En anden forklaring på navnet findes i islandske sagaer, hvor det fortælles, at den norsk-fødte Erik den Røde blev sendt i eksil for mord. Sammen med sine trælle og familie søgte han til Grønland, som han mente lå mod nordvest, og gav landet dette navn i håb om at tiltrække bosættere.

Fra omkring e.Kr. begyndte norrøne grønlændere at underkaste sig norsk styre. Byg blev dyrket som en afgrøde op til den Menneskeknogler fra denne periode indikerer, at nordboerne oplevede fejlernæring, sandsynligvis som følge af deres landbrugspraksis, der forårsagede ødelæggelse af den naturlige vegetation, og samtidig udsattes for pestsygdomme. Thule-kulturen, der opstod senere, var den første til at udvikle og anvende tekniske opfindelser som hundeslæden og harpunen, som i dag er forbundet med Grønland.

De introducerede også uloen, et jernredskab. Thule-folket sejlede sydpå gennem det isdækkede hav og fandt Labrador og Newfoundland. Efter deres rejser blev disse oplysninger indarbejdet i et nyt verdenskort, som blev præsenteret for Ercole I d'Este, Hertug af Ferrara. På alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende, James Hall, kaptajn.

I det tidlige blev Grønland genetableret i kontakten med, og en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionær Hans Egede blev sendt til øen [41], uvidende om, at den norrøne bosættelse stadig eksisterede. Denne ekspedition var en del af den danske kolonisering af Amerika, idet Egede etablerede en dansk koloni bestående af en handelsstation og en mission.

Handelsstationer og missioner blev oprettet på den danske konges vegne, og Grønland blev en del af kongeriget Danmark-Norge. Efter 15 år i Grønland efterlod Hans Egede sin søn Paul Egede med ansvaret for missionen, og vendte tilbage til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt i Godthåb på den sydvestlige kyst.

I perioden fulgte Herrnhuternes mission i Rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge blev opløst efter Freden i Kiel i , og Norge indgik en personalunion med Sverige. Som følge heraf blev de tidligere norske oversøiske områder, Grønland, Færøerne og Island, samt de fælles kolonier som Vestindien, underlagt den danske konge. Fra slutningen af tallet fik Norge en ledende rolle i udforskningen og kapløbet om at sikre suverænitet over polare områder i Arktis og Antarktis.

Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition i indledte også et nyt norsk fokus på Grønland. En gruppe nordmænd besatte dele af Østgrønland med den norske regerings accept i perioden Dette førte til Konflikten om Østgrønland, hvor Danmark klagede Norge for den internationale domstol i Haag. Norge tabte sagen ved en kendelse den 5. Under 2. Siriuspatruljen, der blev grundlagt i , fik til opgave at bevogte de nordøstlige kyster med hundeslæder.

Da de fandt adskillige tyske vejrstationer ,[ kilde mangler ] alarmerede de de amerikanske soldater, som derefter ødelagde dem.

Efter Det Tredje Riges sammenbrud overvejede Albert Speer kort at flygte i en lille flyvemaskine og skjule sig i Grønland, men han ændrede mening og besluttede i stedet at overgive sig til de allierede. Handel med Grønland blev derfor underlagt et strengt monopol, der dog blev ophævet i Grønland skulle være en moderne velfærdsstat, der fungerer som et forbillede for Danmark.

Denne periode varede indtil Grønlands Hjemmestyre blev indført i Med grundloven af blev Grønlands koloniale status ophævet, og øen blev et amt i det danske rige, idet grønlænderne fik dansk statsborgerskab. Dette medførte også en ændring i den danske politik overfor Grønland; der gik fra kolonialisering til assimilation og danisering. Dansk var det officielle sprog, og grønlændere rejste til Danmark for at få en uddannelse.

I forsøget på at fremme dansk uddannelse i Grønland blev en snes særligt fremmelige børn sendt til Danmark for at modtage en dansk skolegang, så de kunne vende tilbage til Grønland som forbilleder. Dette forsøg er blevet problematiseret i en bog af Tine Bryld og skildret i filmen Eksperimentet. Moderniseringen af Grønland forvandlede et selvforsynende jægersamfund til et urbaniseret lønmodtagersamfund.

I perioden - opførtes omkring 3. Dette førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, der nåede sit højdepunkt i 'erne. Loven trådte i kraft den 1. Dronningen er fortsat Grønlands statsoverhoved. I ophørte Grønlands EF-medlemskab som følge af protester mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind.

En folkeafstemning om øget selvstyre [54] blev gennemført den Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten. Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 3,64 milliarder kroner [18] og afholder desuden en række udgifter i Grønland. Hvis Grønland begynder at generere indtægter fra sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive reduceret.

Grønlandsk er det eneste officielle sprog i Grønland, men i praksis er dansk meget udbredt.