Arver man forældres gæld

Den grundlæggende præmis er, at en arving som udgangspunkt ikke er ansvarlig for den afdødes økonomiske forpligtelser. Skulle man på forhånd være bekendt med, at afdødes samlede gæld overstiger værdien af den efterladte formue, vil boet typisk blive behandlet som et konkursbo. I en sådan situation udpeger skifteretten en administrator, hvis opgave det er at realisere boets ejendele og fordele provenuet blandt boets fordringshavere.

Arvingerne vil således ikke pådrage sig personlig hæftelse over for den afdødes kreditorer. Hvis boet viser sig at være solvent, det vil sige, at der er flere aktiver end passiver, er det muligt at få boet overdraget til et privat skifte. Skulle det senere vise sig, at afdøde efterlod sig yderligere gæld, hvilket resulterer i insolvens, kan arvingerne stadig tilbagetræde fra det private skifte og overlade administrationen til en administrator.

Også i denne situation er udgangspunktet, at arvingerne ikke er ansvarlige for afdødes forpligtelser. Dog vil du som arving blive ansvarlig over for den afdødes kreditorer, hvis du ikke gør dette. Det er derfor altid hensigtsmæssigt at afvente endelig opgørelse af boet, før man udtager aktiver.

Der findes desuden andre situationer, hvor man bør være opmærksom på risikoen for at påtage sig ansvar for afdødes gæld. Dette gælder eksempelvis, hvis man som ægtefælle vælger at fortsætte i et uskiftet bo, eller modtager boet som ægtefælleudlæg. At afvise arv I visse tilfælde kan det være en fordel helt at fravælge arven. Hvis man som arving selv er i økonomiske vanskeligheder, kan man ved at afgive en arvefraskrivelse sikre, at en eventuel arv ikke indgår i ens egen konkursbo.

En arvefraskrivelse skal dog afgives, mens arveladeren stadig er i live. Hvis den ene ægtefælle er insolvent, kan det være fordelagtigt at oprette en ægtepagt, for derved at undgå, at den solvente ægtefælle skal afstå halvdelen af sin formue til den insolvente ægtefælles kreditorer ved dennes bortgang.