Berlinmuren flugten til friheden

Lyt til artiklen i Histories app! Så bekræftes rygterne altså, konstaterer Domenico Sesta forfærdet, idet han endelig når frem til Brandenburger Tor efter en hastig tur fra sit kollegieværelse. Her slutter Domenico - der oprindeligt stammer fra Italien, men nu studerer bygningsingeniør i Berlin - sig til gruppen af demonstranter. Men ligesom alle andre indser han hurtigt sin magtesløshed.

Det østtyske politi holder den ophidsede folkemængde på afstand med vandkanoner, og langs hele grænsen mellem øst og vest er der opstillet en række skarpt bevæbnede vagter, der truer med at åbne ild, hvis nogen forsøger at bryde spærringen. Som dagen skrider frem, begynder det at dæmre for berlinere i både øst og vest, at alt er ændret.

Hvor de tidligere frit kunne bevæge sig rundt i byen, er deres bevægelsesfrihed nu betydeligt begrænset. Men det mest katastrofale er, at forbindelserne mellem mennesker pludselig er blevet afbrudt. Østberlinerne er fra den ene dag til den anden blevet isoleret i deres egen bydel og kan ikke længere besøge venner, partnere og familie i vest. Og dem, der arbejder eller studerer i Vestberlin, kan se bort fra at vende tilbage til deres arbejdsplads eller uddannelsessted.

I første omgang antager Domenico, at Peter vil få lov til at fortsætte sine kunststudier i Vestberlin, men som ugerne går, indser han, at det ikke vil ske. Tværtimod er DDR i fuld gang med at afskære sine borgere fuldstændigt fra omverdenen, idet pigtrådshegnene flere steder er blevet erstattet af over to meter høje betonmure, der øverst er beklædt med glasskår. Domenico er bekymret for sin ven, og sammen med sin gamle gymnasiekammerat Luigi Spina, som også kender Peter, tager han skridt til handling.

Endnu er afspærringen enkelte steder uden opsyn, og det er desuden relativt let at forcere de strækninger, hvor der stadig kun er pigtrådshegn.

Peter lytter opmærksomt til sine venner, men deres forsøg på at overbevise ham slår fejl. Han er overbevist om, at DDR inden for kort tid vil erkende, at muren er en fejltagelse, og at alting vil vende tilbage til normalen. Nybagte forældre måtte ty til alternative metoder for at give bedsteforældrene et glimt af deres nyfødte børn på den anden side af muren.

Samme dag som muren blev påbegyndt, blev den fælles togtrafik mellem Øst- og Vestberlin indstillet, og de østtyske tog kørte nu kun til Friedrichstrasse, som blev en af grænseovergangene. Dagen efter - den dag - var det stadig muligt at sende telegrammer og breve - dog underlagt censur. Frem til den dag kunne vestberlinere stadig besøge Østberlin ved at fremvise deres identitetspapirer.

Efter den dag blev det vanskeligere. Eksempelvis blev 1. De sidste uheldige vestberlinere kom først hjem tre måneder efter delingen af Berlin. Vis mere Vennen ønsker at forlade Østtyskland Peter tager fejl. Grænsen til Vestberlin forbliver lukket, og dag for dag bliver det vanskeligere at flygte fra Østberlin.

Vinduerne i de huse, der ligger tæt på grænsen til Vestberlin, bliver muret til, og de østberlinere, der bor i nærheden af grænsen, bliver tvangsflyttet til mere sikre boliger. Blot 11 dage efter murens opførelse bliver den første flygtning skudt af grænsevagterne, da han forsøger at passere grænsen. Som italienske statsborgere kan Domenico og Luigi uden større vanskeligheder rejse ind og ud af Østberlin, og da de i februar igen besøger Peter, fortæller han, at han er ulykkelig over at bo i Østtyskland.

Hans største ønske er at flygte sammen med sin kone, sin datter og sin mor, men samtidig indrømmer han, at han ikke nærer nogen illusioner om at få sit ønske opfyldt. Muller, som udlejer sin kælder til Domenico og Luigi. Nedslåede over deres vens triste situation vender Domenico og Luigi hjem til deres kollegieværelse i Vestberlin, og næsten før de har lukket døren bag sig, beslutter de sig for at gøre alt for at hjælpe vennen og hans familie.

I de følgende uger vandrer de langs muren, der omkranser Vestberlin, i håb om at finde en mulig flugtrute. Ved en tilfældighed kommer de to venner i kontakt med en bulgarer, som bor i Rheinsberger Strasse i Østberlin, tæt på muren. Og da de bliver inviteret på besøg hos deres nye bekendte, skimter de pludselig et håb. I baggården bag ejendommen ligger nemlig en kælder, der tilsyneladende er skabt til flugt.

Fra vest kan man - i hvert fald i teorien - grave en tunnel fra Bernauer Strasse lige på den anden side af muren og videre frem til kælderen i Rheinsberger Strasse. En plan begynder at tage form i de to venners hoveder, men da døren til kælderen er låst med en hængelås, er det umuligt at komme derned og vurdere, om den overhovedet er egnet til formålet.

Men en fødselsdagsinvitation fra bulgareren bliver deres redning. Domenico og Luigi takker ja til at deltage i festen i Rheinsberger Strasse, og mens Luigi underholder selskabet med sit repertoire af vittigheder, snupper Domenico værtens nøglebundt, så han kan låse sig ind i kælderen. Begejstret konstaterer Domenico, at kælderen vender ud mod grænsen, og hurtigt laver han et aftryk af nøglen i modellervoks, som han har medbragt hjemmefra.

I al ubemærkethed vender han tilbage til festen, lægger nøglebundtet på plads og blander sig med de andre gæster. Med et diskret nik lader han Luigi forstå, at alt er forløbet efter planen. I bestod Berlinmuren stadig kun af pigtrådshegn og en mindre betonmur. Men da de to unge mænd studerer et kort over Berlin og måler afstanden fra bulgarerens hus til det sted i Bernauer Strasse, hvor tunnellen skal begynde, kigger de opgivende på hinanden.

Den underjordiske flugtvej skal være omkring meter lang for at kunne forbinde de to punkter. Et byggeprojekt af så omfattende dimensioner forekommer umuligt for to personer. Men tanken om en tunnel har bidt sig fast, så Domenico og Luigi fortsætter stædigt med at arbejde på planen. I Bernauer Strasse udvælger de en forladt fabriksbygning, der er stærkt forfalden, men som rummer en stor kælder.

Og det bedste er, at de kan låne kælderen gratis. Ejeren - en hr. Müller - har ikke gennemskuet historien om, at mændene vil bruge kælderen som øvelokale for deres jazzband. Lykkelige over deres held begynder de to venner at overveje, hvordan de skal skaffe penge til tunnelbyggeriet. De har brug for en varevogn med lukket lad, så de uforstyrret kan transportere det nødvendige udstyr til kælderen.

Desuden skal de investere i redskaber som skovle, spader og en trillebør til at fjerne jorden med. Tilsammen har de 1. I håb om, at Peter har sparet lidt op, rejser de til Østberlin - men nej, han kan ikke hjælpe, selvom han gerne ville, fortæller han modløst. Gennem et lille hul i kældergulvet kunne flygtningene klemme sig ned i den snævre tunnel. Problemet er bare, at hun ikke kan komme til Vestberlin og hæve pengene.

Desuden er det ifølge østtysk lov strengt forbudt at have en konto i en vesttysk bank. Indehaveren risikerer et års fængsel, hvis det bliver opdaget. Allerede dagen efter opsøger Domenico og Luigi banken og beder om en samtale med direktøren. Efter at have fået forklaret situationen forklarer direktøren, at pengene sagtens kan udbetales. Det kræver blot en fuldmagt fra kontoindehaveren.

Først fjerner han tobakken, så ruller han et lille stykke papir på ca. Til sidst fylder han lidt tobak i. Næste dag rejser vennerne igen til Østberlin, hvor Peters mor skriver sin fuldmagt på det lille stykke papir i cigaretten. Camouflagen virker perfekt, så Domenico og Luigi behøver ikke at frygte at blive kropsvisiteret af grænsevagterne på vej tilbage. Skulle det ske, vil Domenico øjeblikkeligt tænde cigaretten og lade fuldmagten gå op i røg.

Den store mængde jord blev ført ud på en vogn trukket med reb. Allerede den første dag i kælderen går det op for Domenico og Luigi, at arbejdet er mere krævende end forventet. Tunnellen skal løbe mindst to meter under jorden, så den stikker tilpas dybt under husfundamenterne, og den skal være ca. For at forhindre den i at styrte sammen skal vægge og lofter flere steder afstives med træ - alt i alt kommer arbejdet til at tage længere tid end de otte uger, som Domenico og Luigi i første omgang havde beregnet.

Meget længere, viser det sig allerede efter få timers gravearbejde: I ca. Hvis Domenico og Luigi skal have nogen chance for at færdiggøre den meter lange tunnel til Østberlin, må de se sig om efter flere hjælpende hænder. Heldigvis behøver de ikke at lede længe efter hjælpere - på kollegiet og i studenterhuset finder de hurtigt frem til pålidelige unge mennesker, der uden tøven tilbyder at træde til.

Inden de har set sig om, består arbejdsgruppen af en kerne på otte unge mænd, der borer sig gennem Berlins undergrund som muldvarpe. De fleste er tilsluttet sig, fordi de vil hjælpe kærester, venner og familie ud af Østberlin, mens andre er drevet af et dybt had til det kommunistiske system i Østtyskland og en trang til at tage hævn. Det gælder i særdeleshed den tidligere mestersvømmer Hasso Herschel, som har siddet i et østtysk fængsel i fire et halvt år - dømt for at sympatisere med den imperialistiske ærkefjende, Vesttyskland.

Hans største drøm er at hente sin søster, svoger og parrets lille datter i sikkerhed. Den årige Peter Fechter blev skudt af østtyske grænsevagter og forblødte i Dødsstriben, da han forsøgte at flygte til Vestberlin. Hårdt såret bønfaldt han gentagne gange soldaterne om hjælp, men forgæves. Fra Vestberlin fulgte hundredvis af tilskuere og journalister magtesløst dramaet, og vesttyske politibetjente kastede forgæves forbindinger ned til den blødende mand.

I knap en time lå Fechter og forblødte, før hans livløse krop blev båret væk af vagtposterne. Billeder af den døende Peter Fechter gik verden rundt og førte til stor fordømmelse af Østtyskland. Nogle af flugtforsøgene var spektakulære vovestykker, idet alle midler blev taget i brug: I juli fløj en familie eksempelvis over muren ved hjælp af en hjemmelavet svævebane, der gik fra tag til tag, og i august drønede tre østtyskere for fuld fart gennem afspærringen ved grænseovergangen Checkpoint Charlie i en lastbil.

To østtyske familier flygtede ad luftvejen med en varmluftsballon, som de selv havde syet, og i juli lykkedes det Thomas Krüger at hoppe af til Vestberlin ombord på et ultralet fly. Indtil murens fald i november skønnes det, at ca. Det sidste offer var den årige Chris Gueffroy, der blev ramt af en kugle fra grænsevagterne den 6. Vis mere TV-kanal betaler tunnellen Som noget af det første etablerer mændene et transportsystem, så de let kan få fragtet sand og ler ud af tunnellen og planker og andet byggemateriale ind i den.

Systemet består i sin enkelhed af en mekanisk drevet vogn, som kører på en skinne i gulvet. Arbejdet går nu støt fremad, for mændene knokler dag og nat i vagtskifter på tolv timer. De finder hurtigt ud af, at de bedst kan grave sig gennem undergrunden, hvis de ligger på ryggen og stemmer spaden ind i leret med benmusklerne. Men da de er nået ca.

Det problem havde ingen forudset, men inden panikken når at brede sig, finder Domenico en løsning: Han køber en masse én meter lange kakkelovnsrør, som han klistrer sammen med tape. For enden af røret anbringer han en elektrisk ventilator, som hele tiden blæser luft ind i tunnellen.